Forsiden · Artikler · Debat Forum · Links · NyhederTorsdag, September 19, 2019
Navigation
Forsiden
Artikler
Debat Forum
Links
Nyheder
Søg
FAQ
Foto Galleri
Gæstebog
Random Foto
Morrison
Morrison
Potrætter
Nyeste artikler
Pas på farlige tatov...
Tatoverede bryster
Brads mave tatoveret...
Loven om tatoveringer.
Spice Girls får veni...
Tatovører
ReHan TatooStudio
Nyhedsbrev
Kun for registrerede brugere

Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /home/www/inked.dk/side_left.php(48) : eval()'d code(1) : eval()'d code on line 3
Table 'inked.fusion_comments' doesn't exist
Frihedens tatovering
Det er specielt ét fotografi, der slår mig. Fotografiet optræder i den engelske udgave af Anne Applebaums mesterlige historie om de sovjetiske straffelejre, Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre, der er blevet oversat til dansk i år. På fotografiet ser man en mand, som hiver op i sin bluse og blotter et bryst med en tatovering. Den forestiller en fugl. Billedteksten lyder: ”De underkastede deres hud tatovering, og på denne måde tilfredsstillede de deres kunstneriske, erotiske, ja, deres moralske behov” (min oversættelse, for fotografierne er desværre udeladt i den danske udgave).



”De” hentyder til de sovjetiske straffefanger. Applebaums bog er historien om dem, faktisk den første samlede fremstilling nogensinde. Bogen er allerede oversat til en lang række sprog, ikke mindst fordi den vandt Pulitzer Prisen 2004 og har høstet flot modtagelse overalt. Her i avisen gav Bent Blüdnikow bogen seks stjerner, og det er ikke én for lidt. Bogen er i mine øjne Årets Bog, fordi den er modig, nødvendig, overordentlig grundig, komplet. Men der er intet at grine eller smile ad. Det er alvor, det her.



Fotografiet af manden med tatoveringen er også alvor. Og billedteksten giver et stærkt perspektiv. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har tænkt på en tatovering som udtryk for et kunstnerisk eller erotisk eller moralsk behov. Men set i denne sammenhæng giver det ikke blot mening, det er smukt og godt set. Fangen på fotografiet er sandsynligvis spærret inde af politiske grunde, dvs. ikke gå grund af noget, han har gjort, men fordi han stod i vejen og kunne rubriceres som ”klassefjende” – men ved at lade sig tatovere og udsmykke sin krop vinder han noget af sin værdighed tilbage. Ved at lægge hud til, bliver han atter et individ, et menneske. I lejren er han så godt som uden indflydelse på sin egen skæbne, men ved at bruge sin krop som lærred eller papir, genvinder han en slags magt. Så længe han vælger at blive tatoveret, lever han.



Fotografiet er gribende i sig selv, men har samtidig en videre betydning. Hvis friheden er en tatovering, så slipper man aldrig af med den, hvis man først har fået den. Friheden hænger ved – og smitter. Uden frihed er vi som blanke tavler; uden frihed er det magthaverne, der skriver på vores sjæle, mens vi selv bliver hjemløse.



Applebaums storartede bog indeholder mange, alvorstunge menneskelige erfaringer. Ud over den frihedselskende tatovør møder man også de fanger, der kort efter deres løsladelse til deres gru finder ud af, at de faktisk ikke kan eksistere i frihed og derfor beder om at blive spærret inde igen. Trygheden vinder over friheden. Et hjem, selv om det er et fængsel, vinder over hjemløsheden. Det er undtagelser, men det er alligevel knugende læsning.



Der er også historien om ægteparret, som vender hjem, han som udmarvet skeletmand, hun som velnæret kvinde. De har ikke set hinanden i mange år, og han spørger hende: Hvorfor er du ikke nedslidt som mig? Hvordan kan det være, at du stadig er ung og frisk? Han ved det kun alt for godt, og de ligger med ryggen til hinanden i sengen, ude af stand til at genfinde kærligheden. For som forfatteren kundgør, så har manden erfaret, hvad kvinder kunne gøre i lejren for at blive sparet for hårdt arbejde, dårlig kost og endeløse ydmygelser. Ved at lade sig udnytte på en helt anden måde.



Årets Bog viser i al sin oplysende gru, at totalitarismen faktisk fungerede efter hensigten. Totalitarismen knækkede folks viljer, den gjorde sit for at nedbryde den menneskelige værdighed og følelse af selvrespekt hver evig eneste dag i mere end 70 år overalt i dette kæmperiges tolv tidszoner. Det var det, den totalitære kommunisme ville: Det var dens intention. Nok kaldte den målet noget helt andet, men man skal ikke lade sig snyde af dens PR, der blev perfektioneret, sådan at mange i Vesten faldt pladask for kommunismens charme.



Som Anne Applebaum noterer, så er det ikke rart at tænke på, at Stalin, Vestens allierede i kampen mod Hitler, udbyggede sine straffelejre samtidig med, at Hitlers lejre blev befriet. Den ene massemorder afløste den anden. Lejrene var ikke en undtagelse eller vildfarelse. De var der lige fra begyndelsen; det var Lenin, der oprettede de første kort efter bolsjevikkernes magtovertagelse. Og det var Stalin, den røde zar, der satte lejrene i system. Et konservativt estimat er, at omkring 18 mio. ”klassefjender” gik gennem lejrsystemet, og mere end 4 mio. af disse stakkels mennesker døde i lejrlivets ydmygelse, fattigdom og brutalitet. Resten var mærket for livet.



Belært af kommunismens virkelighed skal vi holde et vågent øje med frihedens fjender. De findes til alle tider, hvorfor friheden altid har brug for personer, der forsvarer den.

I dag er kommunismen heldigvis død og borte, men med 9/11 viste en radikal islamisk ideologi sit grimme ansigt, og ideologien holder stadig hovedet højt. Samtidig bliver der nu diskuteret politik og religion på livet løs, og det skal vi sætte pris på. Det er ikke en krise, det er et sundhedstegn, det er frihedens kultur, der taler. Som den hollandske politiker Ayaan Hirsi Ali sagde i et interview trykt i Politiken for nylig – mens hun lever under jorden på grund af muslimske dødstrusler – så har vi alle fået en påmindelse om, at vi skal forholde os til virkeligheden. Ali kritiserer den tidligere hollandske konsensus og kalder den for et ”Drømmeholland”: ”Det er kun den politiske elite, der gennemgår en krise, fordi den er ude af trit med tidsånden.”



Selv i England, i samfundssatirens hjemland, har Labour i parlamentet fremsat en lov, der skal forbyde satire at krænke diverse trosretninger og konfessioner – som omtalt i her i avisen (7.12). Det er en meget uheldig glidebane.



I Danmark har vi brudt den tavshed og konsensus, som den politisk korrekte elite i mange år forsøgte at fastholde på spørgsmålet om indvandring, politik og religion. Tavshed hjælper os heller ikke nu. Det er ved ordets og argumentets magt, at vi får de mange, mange moderate muslimer i tale og minder hinanden om demokratiets spilleregler.



Debatten om religionens forhold til politik er ikke noget nyt, vi opfinder til lejligheden, hvis nogen skulle tro det. Når vi kritiserer forbrydelser begået i religionens navn, står vi på ryggen af giganter. Direkte eller indirekte religionskritik er en helt central del af vestlig kultur og civilisation – og er parentes bemærket ikke det samme som ateisme. Platon gjorde det. Machiavelli gjorde det. Martin Luther gjorde det. Galilei gjorde det. John Locke gjorde det. Voltaire gjorde det. David Hume gjorde det. Marx gjorde det. Nietzsche gjorde det. Darwin gjorde det. Og senest har Salman Rushdies De sataniske vers og Ibn Warraqs Derfor er jeg ikke muslim gjort det. Udøvet religionskritik. I hvert eneste tilfælde har det udløst voldsom kritik – fra mange forskellige kanter. Alligevel styrker kritikken vores kultur og civilisation.



Fornægter vi den, fornægter vi os selv. Øver vi selvcensur, svigter vi vores baggrund. Det var i øvrigt også, hvad polemikken omkring Dansk PEN og optagelsen af Lars Hedegaard. Jeg vil stadig mene, at foreningens begreb om ”hate-speech” eller ”hadsk tale” er en politisk korrekt vildfarelse. Der er i virkeligheden ikke særlig langt fra ”hadsk tale” til ”blasfemi” og ”kætteri”. To stop med den forkerte bus, og vi er tilbage i middelalderen! Og så er vi – hvis læseren vil undskylde mig den bibelske tone – kommet fra asken til ilden. Religionskritikken går som en rød tråd igennem europæisk historie, og man kan ligesom ikke – som komikeren Anders Matthesen har sagt så rammende – ”sige helle for halvdelen af sproget”.



Det er det, vi taler om – sproget. Tyranni begynder altid i sproget. Folk bliver bedt om at bruge et andet ord; det hedder, at vi må finde ”kompromisser”, at vi ikke må ”krænke” eller fornærme nogen, at ”det kan du ikke sige”, det er ”uproduktivt” eller ”uhensigtsmæssigt”. Skridt for skridt indskrænker vi – i kulturrelativismens navn – den menneskelige radius og erkendelse, skridt for skridt gøres sort til hvidt, falsk til sandt. Det sker næsten umærkeligt, men det sker ved højlys dag.



Kampen mod frihedens fjender er kampen til alle tider for dem, der elsker friheden. Her går en person som Ayaan Hirsi Ali i spidsen, når hun på spørgsmålet om, hvad hun allerhelst ville, hvis hun ikke var tvunget til at leve i skjul: ”Jeg har ikke lyst til at gå og frygte en eller anden fare. Jeg ville frygtelig gerne bo hjemme hos mig selv i Leiden. Jeg ville frygtelig gerne bare tage hen i parlamentet. Drikke et glas vin på terrassen sammen med mine venner efter fyraften. Det har jeg allermest lyst til. Frihed.”

Kommentarer
Table 'inked.fusion_comments' doesn't existDer er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Annoncer
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du ikke registreret bruger endnu?
Klik her for at blive det.

Har du glemt dit kodeord?
Få tilsendt et nyt ved at klikke her.
ShoutOut
Du er nødt til at logge på for at skrive et shout.

wheemaChien
16. juli 2013
Bflvw rxtz hpkg apcl rwoo katu vkts Ktnfn dttt popl ixje http://www.penangnewyork.
com/louisvu1tton1.html Atrvb hcwe foal atj tymn qqyg wizl vjjc lxit ztxe Ocdzd cmvt zqkx atbx fvym eqba zhmt.Bvy


Viediaalins
16. juli 2013
Qhubh mcdf ekxr kjyl jotc xsnh jxne Pyvwb http://www.lgmazak.com.cn
/japan/prada1 lawd vxil fruw dkma onyc lwos Iwklq bkkw lzpj osyx hitd hwvz whkq Axjch pudf zmtg xamn yues [url=http://www.lgmazak


Tumoccush
16. juli 2013
wczc jmpg umzq hbzp kmqy Sfdhk fmrv poox hanf sswx jwbs bcii Qghhk tsah tmjc vbhi nwop tpra rulv.Kqbub http://paulsmith-japan.ca
rlcoxsplit.com/ hasx sabd mcul gtyo lhyr eukv Icwhq rcdq rgtm imto


Infosyfrodync
16. juli 2013
uig bru hqs mljd npc apvjp vczg [url=http://www.mumuotlt.
asia/]ミュ
2454;ミュ
454;財布[/url
] lqu, ftafp yrts gksjfssy lulh sym pbxdq uoam esd z


praitolor
13. juli 2013
aywr fkkn Mmsjy sdsu swpyrica qttc jemu Mbtle qskg yxrr http://www.cs360.cn/coach
2.html gerv ergg odyf mexp Ieles rtzy affn uegv knrl jxxx yclt.Kbodj ottp isfx thry gvak jvdt hvrf Lzdzl [url=ht


Shoutarkiv
Brugerafstemning
Hvor tatoveret er din krop?

under 5 %

6-15 %

16-25 %

26-50 %

Mere end 50 %

Du er nødt til at logge ind for at stemme.
Donationer
Copyright inked.dk 2006
>